|
T Y R K I E T |
|||||
|
Hovedstad Største by |
Ankara Istanbul |
|
|
||
| Areal | 781.000 km2 | ||||
| Indbyggere | 69 mill. (04) | ||||
|
Mønt Til 1876 +1926-29 1876-1926 1929-47 1947-2005 2005-d.d. |
Ghrush/para Piaster/paras Paradir/kurus Lira/kurus Ny lira/kurus |
||||
| Sprog (off.) | Tyrkisk | ||||
| Religion | Islam (sunni) | ||||
|
TYRKIETS FRIMÆRKER OG HISTORIE |
|||||
|
OSMANNISKE RIGE 1850 omfattede riget en stor del af Iraq, Syrien, Libanon, Palæstina/Israel, Jordan, Cypern, Libyen, Tunesien, del af Saudi Arabien, Kuwait, Qatar og størstedelen af Balkan. Ægypten var en selvstændig del af riget |
|||||
|
1839-61: Sultan Abdul Mecid - Ingen frimærkeudgivelser 1853: Krim-krigen. Frankrig og England hjælper Tyrkiet mod øget russisk indflydelse |
Klik her for at gå til side 2. Click here to go to page 2. Klick hier um zu Seite 2 zu gehen |
||||
|
1861-76: Sultan Abdul Azis |
 Tyrkiets første frimærke |
 |
 |
||
|
1876-1909: Sultan Abdul Hamid II - Halvmåne og stjerne + arab.tekst (76) - Emp. Ottoman (76-91) - Store mrk. m/tyrkisk våben m/sultans segl og arab. tekst øverst (92-97) - Sultans segl og arab. tekst (97-09) Startede med at indføre parlament, men blev gradvist despot. Mere islamisk linie (er også kalif) 1877-78: Russisk-tyrkiske krig. Taber Rumænien, Serbien, Bosnien og Bulgarien. England får Cypern. Massakrer på armenere. 1881: Frankrig erobrer Tunesien 1908-9: Ungtyrkernes bevægelse gør oprør. Parlament genindføres. |
 |
 |
 |
||
 |
 |
 |
|||
| 1909-13:
Sultan Mehmet V (reelt dikator Mahmud Sevket Pasha) - Sultans segl og arabisk tekst 1911-12: Italien erobrer Libyen 1912-13: Balkankrigene. Mister Kosovo, Makedonien, Albanien samt N-Grækenland |
 |
 |
 |
||
|
1913-18: Enver Pasa (diktator) sm.m. Talat Pasa og Cemal Pasa - Bygning og sultans segl + evt. arabisk tekst - Postes Ottomanes - Tidl. mrk. o/halvmåne og stjerne - Tidl. mrk. o/oksehoved - Sultans segl el. sultan + evt. arab. tekst - 2 halvmåner i øv. hjørner + arab. tekst - Halvmåne og segl i de øv. hjørner + arab. tekst (portomrk.) 1914: Tyrkiet går ind i 1. verdenskrig på Tysklands og Østrig-Ungarns side. 1918: Kapitulation (Sevres-traktaten): Alle arabiske områder tabes. Kurdistan og Armenien uafhængige. Hatay og Cilicien til Frankrig. Syd-Anatolien under fransk og italiensk indflydelse. Smyrna og Øst-Thrakien til Grækenland |
 |
 |
 Ophævelse af allieret blokade 1914 |
||
 |
 |
 |
|||
 |
 |
 |
|||
| 1918-22(23):
Sultan Mehmet VI - Postes Ottomanes o/ny segl (uden tekst i segl) - Postes Ottomanes, evt. o/ny værdi - Tidl. mrk. o/årstal og ornamenter (gl. segl overtrykt) - Tidl. mrk. o/ny segl og evt. ny værdi samt gl. segl el. sultan overtrykt - Tidl. mrk. o/ny værdi (både latinsk og arabisk skrift) 1918-20: Stræderne og Nord-Anatolien Fra 1920: Reelt kun Konstantinopel 1922: Atatürk erobrer Konstantinopel 1923: Sultanatet afskaffes |
 |
 |
 |
||
|
REPUBLIKKEN TYRKIET 1920-23: Nationalistisk oprørsregering i Ankara under Kemal Atatürk - Postes Ottomanes o/arab. tekst - 2 halvmåner i øv. hjørner o/arab. tekst - Stempelmrk. mv. evt. segl o/arab. tekst Regering dannes i protest mod kapitulation. 1919-22: Græsk angreb, men slås tilbage. Tyrkiet får Izmir/Smyrna og Ø-Thrakien retur (Lausanne-aftalen) |
 |
Bemærk at der fra 1920-22 reelt er to tyrkiske regeringer, hhv. sultanens og Atatürks som begge hævder at repræsentere landet. | |||
| 1923-26
Republik Præsident Kemal Atatürk - Motiv og arabisk tekst - Halvmåne og stjerne i kreds 1922: Oprørsregeringen indtager Konstantinopel. 1923: Folkeforflytning: 1,5 mio. grækere til Grækenland og 0,8 mio. tyrkere modsat. |
 |
 |
 Atatürk |
||
|
1926-38 (fortsat Atatürk) - Turk Postalari (26-29) - Türkiye Cumhuriyeti (29-33) - T. C. Postalari (31) - Türkiye Cumhuriyeti Postalari (31-38) - Türkiye Postalari (37-38) - Türkiye Kizilay Cemiyeti (røde halvmåne) - Fly og arabisk tekst (26-30) (tvangstillægsmærke for luftfart) 1928: Indfører latinsk alfabet og ændrer fra islamisk til verdslig republik |
 |
 Ny jernbane til Sivas |
 |
||
 Atatürk |
 |
 |
|||
| 1938-50 Præsident Ismet Inönu - Türkiye Cumhuriyeti Postalari (til 42) - TC Türkiye Postalari (41) - Türkiye Postalari - Cocuk Esirgerne Kurumu (røde halvmåne) 1940-45: Neutral i 2. verdenskrig |
 Inönu |
 |
 |
||
| 1950-60 Præsident Celal Bayar - Türkiye Cumhuriyeti Postalari (50-56) - Türkiye - Türkiye Kizilay Cemiyeti (røde halvmåne) 1952: Medlem af Nato |
 |
 |
 |
||
| 1960-61
Militærdiktatur 1961-66 2. tyrkiske republik General Cemal Gürzel - Türkiye Cumhuriyeti Postalari 1964: Strid med Grækenland om Cypern 1966-73 Præsident Cevdet Sunay - Türkiye Cumhuriyeti - Türkiye Cumhuriyeti Postalari (67) |
 |
 |
 |
||
| 1973-80 Præsident Fahri Korutürk - Türkiye Cumhuriyeti Politisk urolig periode. Demirel og Ecevit skiftevis premierministre |
 |
 |
 |
||
| 1980-89
Militærdiktatur General Kenan Evren - Türkiye Cumhuriyeti 1985: PKK starter guerillakrig fra baser i Tyrkiet og N-Iraq 1987: Ansøger om EU-medlemsskab |
 |
 |
 |
||
| 1989-93:
Præsident Turgut Özal - Türkiye Cumhuriyeti 1993-2000: Præsident Suleiman Demirel - Türkiye Cumhuriyeti 1997: Erbakan, første islamiske ministerpræsident, presses ud af militæret 2000-d.d.: Præsident Sezer - Türkiye Cumhuriyeti 2003: Erdogan premierminister. Presser på for medlemskab af EU |
 |
 |
|
||
